Hvor tit skal min kat vaccineres

Hvor tit skal min kat vaccineres? - se vores svar her

 

Vi anbefaler på Brønshøj Dyreklinik at vaccinere og få din kat sundhedstjekket hvert år.

Læs nedenfor hvorfor.

 

Brønshøj Dyreklinik følger anbefalingerne fra Den Danske Dyrlægeforening, som læner sig op ad anbefalingerne fra WSAVA. WSAVA er en uvildig international organisation, som udformer retningslinier for dyrlæger, som hjælper med at sikre, at katte og hunde er beskyttet mod infektiøse sygdomme, samtidig med at reducere antallet af indgivne vacciner.

 

Kernevacciner for katte indeholder: feline parvovirus (kattesyge), feline calicivirus (katteinfluenza) og feline herpes virus (katteherpes).

 

WSAVA´s nyeste anbefaling fra 2015 er, at killinger bør have deres sidste killingevaccination ved 16 ugers alderen eller senere. Der er lavet undersøgelser for killinger, som viser, at op mod 1/3 af killingerne ikke danner varige og beskyttende mængde antistoffer med mindre den sidste vaccination gives ved 16 ugers alderen eller senere. Dvs. WSAVA anbefaler, at vaccinere killinger som 12 og 16 uger gamle. Avlskatte eller killinger med højt smittepres kan vaccineres allerede som 7-8 uger og her bliver det så til 3 vaccinationer.

Læs nedenfor om de maternelle antistoffer, som blokerer for den aktive immunisering af vacciner.

 

Lidt om maternelle antistoffer

 

De fleste killinger er beskyttet af maternelle (moderens) antistoffer i de første uger af deres liv. Denne immunitet holder indtil 8 til 12 ugers alderen, hvor killingen så er modtagelig for den aktive immunisering i form af vaccinationer. Killinger med lav maternel antistof-niveau er sårbare og vil derfor i en tidlig alder respondere på vaccinen, mens killinger med høj maternel antistof-niveau ikke er i stand til at respondere på vaccinen, før killingen er 12 uger eller ældre. Det er derfor umuligt at give en ensartet vaccinationspolitik, som kan dække over alle mulige situationer.

WSAVA anbefaler således at killinger får deres sidste vaccine, når de er minimum 16 uger.

 

De efterfølgende vaccinationer

 

WSAVA´s nyeste retningslinier fra 2015 anbefaler, at alle katte bliver revaccineret når de er mellem 6-12 måneder. Denne ”booster” vil sikre immunitet for de katte, som ikke har responderet tilstrækkelig mod killinge-vaccinerne.

Voksne katte er beskyttet mod ”Kattesyge” i mange år, og WSAVA anbefaler, at der ikke vaccineres hyppigere end hvert 3. år. Revaccination mod ”Katteinfluenza” og ”Katteherpes” er afhængig af kattens livsstil. Indekatte med lav smittepres kan vaccineres hvert 3. år, mens katte med højt smittepres som fx udekatte, avlskatte, katte der kommer med i sommerhus eller skal på internat bør revaccineres hvert år.

 

Har du yderligere spørgsmål vedr. vaccination af din kat, så ring gerne og få en snak med dyrlægen.

 

Frederikssundsvej 195B

2700 Brønshøj

lh@bronshojdyreklinik.dk

 

 

Tidsbestilling

på telefon 38 60 18 16

Mandag - fredag fra kl. 7.30

 

Åbningstider:

Mandag kl. 8 - 17

Tirsdag kl. 8 - 18.30

Onsdag og torsdag kl. 8 - 17

Fredag kl. 8 - 16.30

Lørdag (kun fodersalg) kl. 10 - 13

 

Vagt:

Ved akut sygdom uden for normal åbningstid. Ring: 38601816

 

Følg os på facebook

Opdatering af data til udsendelse af vaccinations remainder og nyheder via mail.