Hvor tit skal min hund vaccineres

Følg os på facebook

Hvor tit skal min hund vaccineres? - se vores svar her

 

Vi anbefaler på Brønshøj Dyreklinik at vaccinere og få jeres hund sundhedstjekket hvert år.

Læs nedenfor hvorfor.

 

I dette indlæg differentieres der mellem kernevacciner og ikke-kernevacciner

 

–Kernevaccinen inderholder: Hundesyge, Leverbetændelse og Parvovirus

–Ikke-kernevaccine indeholder: Leptospirose, Parainfluenza, Borrelia og Bordetella

 

Brønshøj Dyreklinik følger anbefalingerne fra Den Danske Dyrlægeforening, som læner sig op ad anbefalingerne fra WSAVA. WSAVA er en uvildig international organisation, som udformer retningslinier for dyrlæger, som hjælper med at sikre, at hunde er beskyttet mod infektiøse sygdomme, samtidig med at reducere antallet af indgivne vacciner.

 

WSAVA´s nyeste anbefaling fra 2015 er, at hvalpe bør have deres sidste hvalpevaccination ved 16 ugers alderen eller senere. Da den første vaccination bør gives ved 7-8 ugers alderen, og der er 4 uger imellem, bliver det til 3 vaccinationer. Undlades den sidste vaccination anbefaler WSAVA, at være mere restriktiv med hvor hvalpen færdes, så man undgår steder med højt smittepres. Dette bør dog undgås, da hvalpens socialisering til samfundet vil hæmmes.

 

Lidt om hvalpe vaccinationer og maternelle antistoffer

 

De fleste hvalpe er beskyttet af maternelle (moderens) antistoffer i de første uger af deres liv. Denne immunitet holder indtil 8 til 12 ugers alderen, hvor hvalpen så er modtagelig for den aktive immunisering i form af vaccinationer. Hvalpe med lavt maternel antistof-niveau er sårbare og vil derfor i en tidlig alder respondere på vaccinen, mens hvalpe med et højt maternel antistof-niveau ikke er i stand til at respondere på vaccinen før hvalpen er 12 uger eller ældre. Det er derfor umuligt at give en ensartet vaccinationspolitik, som kan dække over alle mulige situationer.

WSAVA anbefaler således at hvalpe får deres sidste vaccine, når de er minimum 16 uger..

 

De efterfølgende vaccinationer

 

WSAVA´s nyeste retningslinie fra 2015 anbefaler, at alle hunde bliver revaccineret når de er mellem 6-12 måneder, og ikke som tidligere 12 mdr. fra det primære vaccinationsforløb som hvalp. Denne ”booster” vil sikre immunitet for de hunde, som ikke har responderet tilstrækkelig mod hvalpe-vaccinerne og dannet antistoffer nok, der kan holde i 12 måneder.

Herefter anbefaler WSAVA at revaccinere med at interval på 3 år eller længere, når det drejer sig om kerne-vaccinen – altså ”Hundesyge”, ”Leverbetændelse” og ”Parvovirus”.

Drejer det sig om ikke-kernevacciner, som indeholder bakterielle antigener som ”Leptospirose”, ”Bordetella”, ”Borrelia”, men også ”Parainfluenzavirus” komponenter, er det nødvendigt at vaccinere hyppigere for at opnå en pålidelig beskyttelse.

Dvs. en voksen hund kan godt blive vaccineret hvert år, men komponenterne af vaccinerne er forskellig fra år til år.

 

Har du yderligere spørgsmål vedr. vaccination af din hund eller hvad din hund skal vaccineres imod så ring gerne og få en snak med dyrlægen.

 

Frederikssundsvej 195B

2700 Brønshøj

lh@bronshojdyreklinik.dk

 

 

Tidsbestilling

på telefon 38 60 18 16

Mandag - fredag fra kl. 7.30

 

Åbningstider:

Mandag kl. 8 - 17

Tirsdag kl. 8 - 18.30

Onsdag og torsdag kl. 8 - 17

Fredag kl. 8 - 16.30

Lørdag (kun fodersalg) kl. 10 - 13

 

Vagt:

Ved akut sygdom uden for normal åbningstid. Ring: 38601816

 

Opdatering af data til udsendelse af vaccinations remainder og nyheder via mail.