Urinvejsproblemer hos kat

Følg os på facebook

Urinvejsproblemer hos kat

 

Hvad er årsagen til min kats urinvejsproblemer?

Urinvejsproblemer hos katte er en multifaktoriel sygdom, hvor vi stadig ikke altid forstår hvorfor problemet opstår. Det er dog altid vigtigt at udelukke, om årsagen til din kats urenlighedsproblem og/eller ændrede urineringsmønster er en sygdom, eller der er tale om et adfærdsproblem.

Vi laver en klinisk undersøgelse af katten. Vi undersøger urinen ved stix og mikroskopi, og i nogle tilfælde anbefaler vi en blærerøntgen-undersøgelse og en blodprøve. Vi kan da afgøre om katten har en blæreinfektion, har blod i urinen, krystal-problemer eller evt. blæresten.

Årsagen kan også være et adfærdsproblem, men det er vigtigt først at få udelukket sygdom.

 

Hvad kan jeg gøre for at forebygge urinvejsproblemer?

Der kan være mange årsager til, at problemerne opstår, så her er nogle punkter du kan sætte ind overfor, for at undgå at problemet opstår igen:

–Giv et forbyggende foder der bl.a. giver den rette urin pH og har et reduceret indhold af fosfor- og magnesium.

–Undgå rejer og tun, der har et højt indhold af magnesium.

–Gives vådfoder indimellem så sørg for at det også er af den forebyggende diættype.

–Undgå at urinen koncentreres ved at sørge for god adgang til drikkevand, gerne flere steder og væk fra maden og kattebakken. Brug evt. en vandfontæne.

–Sæt gerne flere kattebakker op og tøm dem ofte, så det er indbydende for katten at bruge dem ofte. Kattebakken bør være min.1,5 x kattens kropslængde. Sæt bakkerne et roligt, uforstyrret sted og langt væk fra madskålen.

–Undgå at din kat er overvægtig, da det er en medvirkende faktor.

–Undgå stress:

–Giv katten private, trygge steder, som er hævet over jorden.

–Ros din kat og afstraf ikke ved uheld.

–Giv din kat noget at kradse i, da kradsning udløser feromoner og gør den glad.

–Aktivér din kat, så den ikke får stress af kedsomhed. Motion vil også hjælpe din kat til at undgå overvægt, samt få den til at urinere oftere.

–I perioder med meget uro eller mange forandringer i hjemmet, kan der købes håndkøbsmedicin på klinikken, der kan virke beroligende på katten.Vi har også forebyggende foder, der indeholder disse beroligende ingredienser.

 

Anbefalet foder til din kat:

•SPECIFIC: FXD, FSD, FCD, FCD-L, FKD,

•Hills: s/d, c/d, c/d stress, c/d stress reduced calorie, Metabolic + Urinary

•Royal Canin: Urinary high dilution, urinary s/o, urinary moderate calorie

 

Spørg os om hvilket foder, der passer på din kats urinvejsproblem.

For spørgsmål og tidsbestilling ring på telefon 38 60 18 16.

Frederikssundsvej 195B

2700 Brønshøj

lh@bronshojdyreklinik.dk

 

 

Tidsbestilling

på telefon 38 60 18 16

Mandag - fredag fra kl. 7.30

 

Åbningstider:

Mandag kl. 8 - 17

Tirsdag kl. 8 - 18.30

Onsdag og torsdag kl. 8 - 17

Fredag kl. 8 - 16.30

Lørdag (kun fodersalg) kl. 10 - 13

 

Vagt:

Ved akut sygdom uden for normal åbningstid. Ring: 38601816

 

Opdatering af data til udsendelse af vaccinations remainder og nyheder via mail.