Sterilisering af kanin skjult side

Følg os på facebook

Sterilisering af hunkaniner

Hvorfor anbefaler vi sterilisering af hunkaniner:

Selvom en hunkanin lever alene eller sammen med en kastreret hankanin, anbefaler vi alligevel at hunkaniner bliver steriliseret. Ikke kun pga. adfærdsbetinget årsager såsom strintning og aggressiv adfærd – det er nemlig langt fra alle hunkaniner som har adfærdsproblemer – men især pga. af helbredsmæssige problemer, som kan opstå med alderen.

Det menes at op til 80% af alle hunkaniner udvikler ondartet kræft i livmoderen med stor risiko for spredning til lungerne efter deres 4 leveår.

Vi anbefaler at hunkaniner bliver steriliseret i alderen mellem 6 og 12 mdr.

 

Lidt om deres reproduktions-fysiologi:

Kaniner har induceret ægløsning. Dvs. der skal en parring til før ægløsning forekommer. En kanin kommer derfor IKKE i brunst. Så hvis du som kanin-ejer ser blod fra kønsdelene fra din hunkanin er det ikke normalt og ikke en del af en brunst-periode og du bør kontakte dyrlægen.

 

Den kirurgiske procedure:

Sterilisering af hunkaniner er en kirurgisk procedure hvor æggestokke og livmoder bliver fjernet. Du skal komme med din kanin om morgenen, gerne med medbragt foder som kaninen er vant til. Kaninen bliver bedøvet og lagt på varmepude under og efter operationen. Kaninen for tilbudt medbragt mad og vand at drikke efter operationen. Evt. får din kanin væske ind under huden og kaninen får naturligvis smertestillende som injektion på klinikken og smertestillende med hjem - sædvanligvis i 3 dage. Ved indlæggelsen klipper vi kaninens negle og tjekker hende grundigt igennem.

 

For tidsbestilling, råd og vejledning - ring på telefon 38 60 18 16.

Frederikssundsvej 195B

2700 Brønshøj

lh@bronshojdyreklinik.dk

 

 

Tidsbestilling

på telefon 38 60 18 16

Mandag - fredag fra kl. 7.30

 

Åbningstider:

Mandag kl. 8 - 17

Tirsdag kl. 8 - 18.30

Onsdag og torsdag kl. 8 - 17

Fredag kl. 8 - 16.30

Lørdag (kun fodersalg) kl. 10 - 13

 

Vagt:

Ved akut sygdom uden for normal åbningstid. Ring: 38601816

 

Opdatering af data til udsendelse af vaccinations remainder og nyheder via mail.