Fyrværkeri skjult side

Følg os på facebook

Fyrværkeri er IKKE sjovt for vores kæledyr!!!

 

Så nærmer december måned sig og dermed også det festlige – i hvert fald for os mennesker – fyrværkeri.

 

Det er naturligt for hunde og katte at føle angst og utryghed overfor ukendte lyde som fyrværkeri.

 

Der findes flere måder at behandle de nervøse kæledyr i december måned. Der findes receptpligtig medicin til hunde, som er beroligende og angstdæmpende medicin i form af tabletter udleveret af dyrlægen, som gives på selve nytårsaften. Herudover kan man behandle både hunde og katte med diverse håndkøbspræparater som virker angstdæmpende og ikke sløvende – se nedenfor.

HUSK at håndkøbspræparaterne skal sædvanligvis gives dagligt over en længere periode – typisk med start i begyndelsen af december måned. Ring gerne og få en snak og rådgivning omkring hvordan dit kæledyr kommer bedst igennem december måned.

 

Nedenfor er beskrevet diverse gode tips og råd omkring nytåret:

 

•Hunden bør luftes inden mørkets frembrud og inden fyrværkeriet starter. Luft den i snor, så den ikke har mulighed for at stikke af, hvis hunden bliver forskrækket. Kør evt. ud af byen og gå en dejlig lang tur i rolige omgivelser, så hunden bliver godt træt.

•Katten bør holdes inden døre og husk at sætte en kattebakke frem i det rum den nu gemmer sig i.

•Træk gardinerne for og rul persiennerne ned når det bliver mørkt så lysglimt mindskes.

•Vær sikker på at alle vinduer, døre og kattelemme er lukkede nytårsaften, så dyret ikke stikker af.

•Tilbud jeres kæledyr et roligt sted at være – et gemmested. Et sted hvor den tidligere har haft gode oplevelser fx tygget tyggeben, leget med legetøj ect. Køb noget nyt legetøj og et lækkert tyggeben, så hunden bliver afledt fra fyrværkeriet.

•Tænd for musikanlægget eller fjernsynet for at sløre lydene udefra.

•Bevar selv roen og ignorer fyrværkeriet og hundens eventuelle reaktioner på det.

 

Nedenfor er beskrevet diverse præparater som kan være nyttige i behandling mod nytårsangst hos dit kæledyr:

 

Præparater som er angstdæmpende og kan købes i håndkøb hos din dyrlæge:

 

Feromoner er et signalstof, der udskilles fra dyr til deres omgivelser i meget små mængder. Hunde udskiller feromoner fra mælkekirtelområdet, når den har hvalpe. Dette feromon har blandt andet betydning for hvalpens binding til tæven. Katte udskiller feromoner fra ansigtet. Dette feromon får katten til at føle sig tryg og veltilpas i dens omgivelser. Feromonet afsættes, når katten gnider kinden mod velkendte genstande i den miljø.

 

–Adaptil til hunde indeholder en kopi af dette signalstof. Adaptil kan købes som halsbånd, diffuser eller spray. Dette kan øge hundens tolerancetærskel, så den reagerer mildere på skud og fyrværkeri. Diffuseren er bedst egnet til fyrværkeri-angst og kan med fordel installeres i stikkontakt i hjemmet i midten af december måned.

 

–Feliway til katte er en syntestisk fremstillet kopi af kattens ansigtsferomon. Feliway kan købes som diffuser eller spray. Dette kan øge kattens tolerancetærskel, så den reagerer mildere på skud og fyrværkeri. Diffuseren er bedst egnet til fyrværkeri-angst,og kan med fordel installeres i stikkontakt i hjemmet i midten af december måned.

 

Zylkene kapsler er et mælkeprotein, som gives som fodertilskud. Det er et naturligt produkt, der kan hjælpe hunde og katte, som er unødigt urolige. Når nyfødte og spæde individer nedbryder (spalter) proteinet i deres tarm, gøres det ved hjælp af enzymet trypsin, og herved "frigøres" særlige peptider (mindre dele af proteinet), som har virkninger i kroppen ud over den rent ernæringsmæssige. Et vigtigt peptid i denne sammenhæng er alfa-casozepin, som har en beroligende og afslappende effekt på det dyret. Der er ingen bevirkninger og kan gives over længere tid. Start allerede i midten af december.

 

Anxicalm er et kosttilskud som blandt andet indeholder det aktive stof L-Tryptofan. L-Tryptofan er en vigtig bestanddel af serotoninproduktionen. Anxicalm øger derfor udskillelsen af serotonin som virker angstdæmpende.

Anxicalm findes både som tabletter og flydende mikstur.

 

Øvrige angstdæmpende produkter i håndkøb:

 

Thundershirt er et dækken til urolige og nervøse hunde, f.eks i forbindelse med nytårsangst. Den påfører et konstant blidt tryk på hundens krop, som virker beroligende på de fleste hunde. Hunden skal tilvænnes thundershirt mens den ikke er bange.

 

Lyd-CD med nytårslyde, så din hund gradvis kan vænne sig til de kraftige fyrværkerilyde, ring til os eller kom forbi for at få råd og vejledning herom.

 

 

Receptpligtig beroligende og angstdæmpende medicin:

 

Nogle hunde har brug for kraftigere beroligende og angstdæmpende medicin selve nytårsaften. Dette er receptpligtig medicin. Ring til os og vi kan lægge en plan til lige netop din hund.

 

For tidsbestilling, råd og vejledning - ring på telefon 38 60 18 16.

Frederikssundsvej 195B

2700 Brønshøj

lh@bronshojdyreklinik.dk

 

 

Tidsbestilling

på telefon 38 60 18 16

Mandag - fredag fra kl. 7.30

 

Åbningstider:

Mandag kl. 8 - 17

Tirsdag kl. 8 - 18.30

Onsdag og torsdag kl. 8 - 17

Fredag kl. 8 - 16.30

Lørdag (kun fodersalg) kl. 10 - 13

 

Vagt:

Ved akut sygdom uden for normal åbningstid. Ring: 38601816

 

Opdatering af data til udsendelse af vaccinations remainder og nyheder via mail.