Ny flåt vaccine mod borelia skjult side

Følg os på facebook

En befrugtet hunflåt lægger op til 3000 æg efter sit sidste måltid, hvorefter hunflåten dør.

 

Flåt vaccination mod Borrelia bør foretages inden forår.

Flåtangreb ses ganske almindeligt hos hunde som jævnligt færdes i skov- og naturområder. I Norden er det op til 55% af flåterne som bærer borrelia-bakterien, som kan medføre sygdommen borreliose. Vi kan nu tilbyde at vaccinere din hund mod borreliose. For at din hund skal være bedst beskyttet mod Borrelia i flåternes højsæson skal din hund vaccineres i de sidste vintermåneder. Når det er første gang din hund skal vaccineres mod Borrelia sker dette ved 2 vaccinationer med 3 ugers mellemrum. Herefter er det en gang om året.

 

 

Hvad er borreliose?

Borreliose er en bakteriel infektion, som overføres af skovflåten. Flåten er blevet smittet med borrelia-bakterien efter den har suget blod af typisk en mus som nymfe – det er altså musen som huser borrelia-bakterien. Når den inficerede flåt suger blod fra sit nye værtsdyr, vandrer borrelia-bakterien fra flåtens tarmsystem til flåtens spytkirtler og bliver via flåtens spyt overført til dyret. Det er denne vandring, som er årsag til at smitten først kan ske efter ca. 24-48 timer efter flåten har bidt sig fast.

I de tilfælde hvor hunden bliver syg af en infektion med borrelia-bakterien kan symptomerne være feber, sløvhed, appetitløshed, halthed, hævede og smertende led evt nyre- og hjerteproblemer. Oftest optræder kun nogle af disse symptomer. Symptomerne kan vise sig fra uger til måneder efter smitte.

 

 

Forebyggelse af flåtangreb gennem behandling af spot-on midler i nakken er kendt og brugt af de fleste hundeejere. Og hvis man skulle overveje en vaccination mod borrelia, er det stadig ligeså vigtigt at forebygge med midler til beskyttelse af flåtangreb.

 

 

Det er ikke kun de varmblodede dyr, som bliver angrebet af flåter.

Her under ses et markfirben angrebet af talrige skovflåtnymfer.

 

 

 

 

Frederikssundsvej 195B

2700 Brønshøj

lh@bronshojdyreklinik.dk

 

 

Tidsbestilling

på telefon 38 60 18 16

Mandag - fredag fra kl. 7.30

 

Åbningstider:

Mandag kl. 8 - 17

Tirsdag kl. 8 - 18.30

Onsdag og torsdag kl. 8 - 17

Fredag kl. 8 - 16.30

Lørdag (kun fodersalg) kl. 10 - 13

 

Vagt:

Ved akut sygdom uden for normal åbningstid. Ring: 38601816

 

Opdatering af data til udsendelse af vaccinations remainder og nyheder via mail.