Tandbroblemer sept 2017

 

 

Tandproblemer hos dit kæledyr

 

En hyppig årsag til et besøg hos dyrlægen er tandproblemer hos din hund eller kat. Der er mange årsager til tandproblemer – et eksempel er tandsten. Tandsten forekommer hos alle hunde og katte i større eller mindre grad og består af mineraliseret plak. Når tandstenen først er kommet, kan kun en tandrensning hos dyrlægen fjerne tandstenen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er et før og efter billede af en tandrens hos en hund

 

 

En følgevirkning af tandsten er parodontose. Parodontose er betændelse i tandkødet som nedbryder knoglen omkring tanden. Fremskreden parodontose medfører løshed af tænderne og efterfølgende tandudtræk er ofte nødvendig. Paradentose kan ikke fjernes/helbredes, men kan holdes nede med tandrensning, behandling og regelmæssige eftersyn.

 

En anden hyppig årsag til tandproblemer hos både hund og kat er knækkede tænder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På Brønshøj dyreklinik har vi digitalt tandrøntgen, som vist på billedet. Der er mange årsager til at tage røntgenbillede af dit kæledyrs tænder. Hos katte ses ofte tandresorptioner - bortfald af tanden. Her kan det være nødvendigt at trække de afficerede tænder ud. Årsagen til tandresorptioner kendes ikke, men tanden bliver som regel fuldtændigt ødelagt. Dette er meget smertefuld for katten.

 

Man kan selv gøre nogle forskellige ting til at hjælpe med at holde tandstenene nede. Tandbørstning er det bedste hjælpemiddel. For optimal virkning skal tandbørstning sker hver dag.

Derudover findes en række produkter som vi fører på klinikken

 

Tand-diæt: Der findes en speciel type diæt-foder, der forebygger dannelsen af tandsten. Selve foderpillen er ret stor, så hunden eller katten tvinges til at tygge i den og ikke bare sluge den. Samtidig er den fremstillet på en særlig måde, så foderpillen ikke bare knuses ved tændernes tryk, men tanden i stedet synker ned i foderpillen og på den måde skraber belægninger af tænderne. Tand-diætfoderet kan bruges både som fuldfoder eller blandes med dyrets sædvanlige foder.

Anbefales: Prescription diet t/d til hund/kat.

 

Bucacat/Bucadog: Dette er en enzymholdig pasta, der sammen med spyttet hæmmer unormal bakterievækst og plakdannelse hos hund og kat. Det bedste er at bruge det som tandpasta - slibemiddel, men det er også virksomt, hvis man giver det direkte i munden. Gives gerne som en streg langs tandkødet, eller på en ske, så dyret selv slikker det i sig. Bucadog findes også som tyggelapper, som er et enzymholdigt alternativ til tyggeben eller griseører.

 

Plaque-off: Plaque-off er et pulver, der består af plantestof fra havalger, som virker ved at ændre på spyttets sammensætning. Dette kan forebygge dannelsen af nye tandsten, men ikke fjerne de allerede eksisterende tandsten. Samtidigt mindsker det bakteriemængden i mundhulen og modvirker dårlig ånde. Man drysser pulveret over dyrets mad 1 gang dagligt.

 

Tyggeben: Tyggeben har en mekanisk rensende effekt på tænderne. Når hunden gnaver i benet skubbes noget af plakken og tandstenene af.

 

Klorhexidin: En mundrens eller gel med klorhexidin smurt på kattens eller hundens tandkød, kan være med til at nedsætte bakteriemængden i munden, og derved forebygger plakdannelse.

 

Vet Aquadent: indeholder Xylitol, der kan hjælpe til forebyggelsen af tandplak og tandsten. Opløsningen hældes i hundens eller kattens drikkevand. Klorhexidinen i produktet kan være med til at nedsætte bakteriemængden i munden og derved forebygges plakdannelse. Hjælper til en frisk ånde.

 

For tidsbestilling ring på telefon 38 60 18 16.

Følg os på facebook

Har du behov for at få vurderet dit kæledyrs tænder med henblik på, om det trænger til en tandrensning eller lignende, tilbyder vi et gratis tandtjek.

 

Læs envidere om generelle tandproblemer nedenfor

Frederikssundsvej 195B

2700 Brønshøj

lh@bronshojdyreklinik.dk

 

 

Tidsbestilling

på telefon 38 60 18 16

Mandag - fredag fra kl. 7.30

 

Åbningstider:

Mandag kl. 8 - 17

Tirsdag kl. 8 - 18.30

Onsdag og torsdag kl. 8 - 17

Fredag kl. 8 - 16.30

Lørdag (kun fodersalg) kl. 10 - 13

 

Vagt:

Ved akut sygdom uden for normal åbningstid. Ring: 38601816

 

Opdatering af data til udsendelse af vaccinations remainder og nyheder via mail.