Lopper - et cirkus

Følg os på facebook

Loppecirkus

 

 

Sidste år var et fantastisk loppeår- for lopperne altså!, og nu kommer foråret og så er det igen vigtigt at holde øje med sine husdyr.

De fleste hunde og katte er plaget af de små hurtige “akrobater” når de invaderer pelsen. Det giver typisk en uro i kroppen, resulterende i kløe, hurtig opfaren med “kiggen bagud” til kroppen, hvor en loppe måske er i gang med at suge blod. I grelle tilfælde kan hunden eller katten klø sig manisk, resulterende i hårløse partier med lokal ekzem måske med infektion i huden tillige. Kattene er faktisk de bedste til at holde lopperne nede, idet de fanger ca 70 % af de lopper, der hopper på dem. Men at udrydde dem helt har de ofte svært ved.

Der findes to typer lopper ,der plager vores firbenede venner nemlig hunde- og katteloppen. I praksis er det dog overvejende katteloppen der plager både kat og hund. Den er lidt mindre end hundeloppen( ca2 mmlang) og helt mørk i farvetegning. Når vi har en hund eller kat til det årlige sundhedseftersyn her på klinikken, kigger vi altid efter lopper: Vi tager vi en loppekam ( en lusekam som man bruger til børnene kan også bruges) og så kæmmer vi pelsen flere gange. Lopperne kan fanges på denne måde, men ofte er det deres afføring ,der afslører deres tilstedeværelse. Det ligner små sorte “kommaer”, og bløder man det op på et stykke køkkenrulle ,vil der blive rødbrunt, idet hovedbestanddelen i afføringen er rester af blod, som loppen lever af at suge fra hunden eller katten.

Lopperne kan også bide mennesker ( typisk på anklerne i strømpekanten ) og man ser typisk 2-3 små røde bid, der som regel er meget kløende. Lopperne kan heldigvis ikke leve på os, men det sker tit ,at man får mistanken om lopper på ens kæledyr, når man selv bliver bidt!

Lopper er dygtige til at formere sig. En voksen loppe lægger ca 30 æg om dagen, der typisk kan drysse af i omgivelserne. Æggene klækkes til larver efter 3- 10 dage og larven forpupper sig efter 5-10 dage. Puppen klækker til en ny voksen loppe indenfor 3 uger til 6 måneder. Efter 3 uger ved stuetemperatur kan 5 lopper blive til ca 6000 nye lopper!!

Det siger sig selv at en loppebehandling derfor skal være omhyggelig, grundig og vedvarende. Det er vigtigt at man behandler i minimum 6 måneder, da der ellers vil ligge pupper i omgivelserne, der så klækkes med nye loppeangreb til følge.

Heldigvis har man nutildags meget effektive loppemidler til rådighed.Det mest brugte middel til hunde og katte har været et “pour-on” middel der lægges på huden i nakken . Midlet fordeler sig over hele huden i løbet af et døgn og vil dræbe lopperne i pelsen, så den onde cirkel brydes. I dag findes flere midler som tyggetabletter til hund, der tager både lopper og flåter, disse er på recept. Til kat findes et forebyggende præparat som injektionsmiddel. Det virker ½ år, altså hele højsæsonen , hvilket mange katteejere vælger som en praktisk og nem løsning.

Summa summarum; hvis lopperne har slået sig ned i jeres hjem, husk da følgende:

 

  1. Kontakt din dyrlæge vedr. valg af præparat ( giv aldrig et hundepræparat til kat eller omvendt)
  2. Alle dyr i husstanden skal behandles
  3. Brug den korrekte pipettestørrelse, svarende til dyrets vægt, og læg det direkte på huden
  4. Undgå at massere stoffet ind i pelsen
  5. Undlad at vaske hunden/katten 48 timer før og efter pipettebehandling
  6. Ved brug af tabletter vælg tilsvarende en dossering ,der svarer til dyrets vægt
  7. Katte- og hundetæpper skal vaskes ved 60 grader
  8. Grundig og hyppig støvsugning (husk bilen) og smid støvsugerposen ud!

 

Følger man ovenstående råd ender det forhåbentlig med, at man selv er herre over hvor mange “husdyr” man har i hjemmet!

 

Frederikssundsvej 195B

2700 Brønshøj

lh@bronshojdyreklinik.dk

 

 

Tidsbestilling

på telefon 38 60 18 16

Mandag - fredag fra kl. 7.30

 

Åbningstider:

Mandag kl. 8 - 17

Tirsdag kl. 8 - 18.30

Onsdag og torsdag kl. 8 - 17

Fredag kl. 8 - 16.30

Lørdag (kun fodersalg) kl. 10 - 13

 

Vagt:

Ved akut sygdom uden for normal åbningstid. Ring: 38601816

 

Opdatering af data til udsendelse af vaccinations remainder og nyheder via mail.